Nyt Fra Klinikken

Nyheder

1. oktober 2025: 

Pr. 01.11.2025 tiltræder Christoffer Larsen som speciallæge og kompagnon i klinikken.

 

1. juni 2025: 

Hoveduddannelseslæge Andreas Krathus Andersen starter i Fase 1 i perioden 01.06.25 - 30.11.25. Herefter vil han komme på returdage én dag om måneden.

 

Informationer

Uddannelseslæger:

Uddannelseslæger er læger, der er færdige med deres lægeudannelse. De har hospitalsansættelser bag sig og er ved at uddanne sig til speciallæger.

Uddannelseslægen arbejder tæt sammen med erfarne kolleger fra lægehuset, der står som garant for at det sundhedsfaglige arbejde er korrekt. 

Hvor langt er uddannelseslægerne ?
BASISLÆGEN har afsluttet lægestudiet og typisk haft ½ års ansættelse på sygehuset og skal være 6 mdr i lægehuset
INTRODUKTIONSLÆGEN er færdig med sin basisuddannelse og overvejer at blive praktiserende læge. Introduktionsstillingen kan vare enten 6 eller 12 mdr
HOVEDUDDANNELSESLÆGEN har valgt speciallægeuddannelsen til praktiserende læge og skal gennemgå 3 faser :

  • Fase 1 er 6 mdr i lægehuset efterfulgt at 30 mdr. på sygehuset, men med månedlige returdage i lægehuset
  • Fase 2 er 6 mdr i lægehuset
  • Fase 3 lægen kommer fra et andet lægehus og skal være 12 mdr i lægehuset. Det er sidste ansættelse inden man er speciallæge i almen medicin.

 

Privatlivspolitik for patienter:

Som lægeklinik indsamler og behandler vi en række personoplysninger om dig. Både almindelige og følsomme oplysninger.

Hvilke oplysninger og hvordan de behandles kan du læse om i vores Privatlivspolitik, som du finder under punktet "Praktisk information".

 

Vanedannede medicin:

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende ordination af vanedannende medicin (sovemedicin, beroligende medicin og stærk smertestillende medicin) og tilstræber at begrænse et unødigt forbrug af denne slags medcin.

Vanedannende medicin har mange bivirkninger så som sløvhed, træthed, dårlig hukommelse og koncentration samt øget faldtendens.

På den baggrund er det ikke muligt at forny recepter på vanedannende medicin telefonisk eller elektronisk.

Recepter på vanedannede medicin vil kun blive udstedt ved personlig fremmøde til aftalt konsultation.

 

Cannabis som medicin:

Vi følger vores lægelige selskabers retningslinier og udskriver derfor ikke recepter på cannabisbehandling.

Se link til dette her

Du er velkommen til at bestille en tid hos lægen til snak om muligheder for relevant behandling.